logo nytest

Sponsordag

sponsordagNaturoplevelser og socialt ansvar
forenes på Nyruphus

Til efteråret er Partnerskabet Familie og Naturoplevelser Nyruphus klar til at byde både børnefamilier, virksomheder, friluftsfolk og turister indenfor. Det nye oplevelses- og naturcenter bliver samtidig en genvej til arbejdsmarkedet for unge, der har svært ved at følge den traditionelle vej til arbejdsmarkedet.​

 

'Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for de unge
mennesker og Partnerskabet, Naturcenter Nyruphus, Center for Job og Oplevelse
og Naturstyrelsen, har netop til formål at inddrage unge i særligt
tilrettelagte uddannelser i arbejdet med at formidle og understøtte gode
oplevelser i naturen. Det drejer sig f.eks. om unge i fleksjob og unge i
særlige afklaringsforløb', siger forstander for Center for Job og Oplevelse
Karsten Grubert og fortsætter:
'Partnerskabets styrke åbner nye muligheder for at give
kompetencegivende uddannelsesprofiler og jobmuligheder allerede under disse
særligt tilrettelagte uddannelser. De lokale arbejdspladser, som gennem
uddannelser og kompetencer bliver skabt i virksomheden Familie og
Naturoplevelser Nyruphus, vil give medarbejderne mulighed for at løse mange
forskellige opgaver lokalt samtidig med at det bidrager til at styrke
beskæftigelsen i Helsingør kommune'.

Det nye Partnerskab skal have til huse i den gamle
skovfogedbolig Nyruphus, der åbner med en hyggelig skovcafe, hvor alle er
velkomne til at nyde en skøn frokost eller en kop kaffe, besøge gårdbutikken
eller værksteder, naturvejledning, naturrum, bålplads og shelters,
bevægelsesområde og friluftsaktiviteter samt benytte nye spændende
mødefaciliteter.

De mange nye lokale arbejdspladser, som gennem uddannelser
og kompetencer bliver skabt i virksomheden Familie og Naturoplevelser Nyruphus,
vil give medarbejderne mulighed for at løse mange forskellige opgaver lokalt.

'Alle disse mange opgaver har vi svært ved at klare alene og derfor søger
Partnerskabet sponsorstøtte og donationer til at færdiggøre renoveringen af den
gamle skovfogedbolig', siger forstander Karsten Grubert. Der afholdes derfor et
særligt arrangement på Nyruphus den 15. august kl. 12-15 for dem der er
interesserede i at støtte det unikke Partnerskab.

Kom ud og få naturoplevelser

Med hele familien

Friluftsrådet

Familie og Naturoplevelser - Nyruphus, Kongevejen 270, 3060 Espergærde, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Copyright © 2013 Nyruphus